Musik til bryllup: Essentielt til enhver fest
Musik kan fungere på mange forskellige måder. Det kan være en stemningssætter, en feststarter, baggrundsmusik eller et festligt indslag. Kært barn har mange navne, når vi taler om musik til et bryllup, og det skal denne artikel handle meget mere om. For selvom nogle vil mene, at musik bare er musik, vælger mange brudepar at betale lidt ekstra for noget helt særligt.
Og med helt særligt mener vi en bryllups-DJ, klassisk orkestermusik, en pianist, en musiker til brylluppet eller live-musik i anden form. Musikken er med til at sætte gang i en fest eller sætte den helt rette stemning. Det starter allerede i kirken, hvor der er mulighed for selv at være herre over, hvilken musik organisten skal spille, når brudeparret eksempelvis går ud af kirken. Det samme gælder for middagen, hvor der kan være mulighed for en pianist, jazzmusik til brylluppet eller noget helt tredje.
Her kan du læse meget mere om de forskellige muligheder for musik til dit bryllup. Vi guider dig til, hvordan du udvælger det rigtige, og hvordan du får en aftale i hus. Det handler nemlig ikke kun om budget, men også om god planlægning og somme tider en portion held.
Hvorfor have musik til et bryllup?
Moderne hjerneforskning har vist, at musik ikke bare er musik, men at der er tale om et biologisk fænomen hos mennesket. Musik udløser dopamin i hjernen, som giver en følelse af nydelse og lykke hos de personer, der lytter til musik. Dermed er musikken en del af hjernens belønningscenter.
Samtidig er musik en del af menneskets udviklingshistorie, og det går så langt tilbage, som forskerne har kunnet undersøge. Mennesket er nemlig selv i stand til at lave musik ved blot at bruge sin stemme. Det kender vi fra polterabend, studenterfesten eller en god aften i byen, hvor vi synger op til fest og dans. Det er også derfor, at bryllupsmusik er en vigtig del af bryllupsplanlægningen.
Musik til et bryllup er med til at sætte den helt rigtige stemning. Mange danskere er vant til baggrundsmusik derhjemme, og det er ofte samme funktion, som det skal have til et bryllup. Det giver en mere afslappet atmosfære, der faktisk kan åbne mere op for samtale og gode grin. Og så kommer vi ikke uden om, at bryllupsmusik kommer på mange tidspunkter af dagen og aftenen. Når vi når de senere aftentimer, gælder det nemlig ofte om at sætte skub i en god fest – og her er musikken det afgørende element.
Musik til bryllup – pris: Hvad skal jeg forvente?
Prisen på bryllupsmusik afhænger af flere forskellige faktorer, og det gør det svært at udspecificere, hvad du helt præcist skal regne med. Som udgangspunkt spiller følgende faktorer en rolle:
- Antallet af timer
- Mængden af lejet udstyr
- Valg af musiker ved live-musik
- Antallet af personer, der skal møde op
Musik til et bryllup kan være en dyr fornøjelse, hvis du gerne vil have live-musik eller en bestemt musiker. Til gengæld er det en vigtig del for mange i og med, at det er nødvendigt for den perfekte dag. Den billigste løsning er selvfølgelig en bryllupsmusik-playliste, som du tilslutter en højtaler. Her kan du gøre brug af Spotify eller købe en playliste i iTunes. Playlisten kan også fungere som et godt supplement til live-musik til et bryllup, hvis der skal være musik hele aftenen.
Vælger du derimod live-musik til bryllup, bliver det hurtigt dyrere. I den billige ende kan du finde en pianist, en jazzmusiker eller guitarist, der selv kan stå for en eller flere timers baggrundsmusik. Vælger du derimod en musiker til dit bryllup, kan du hurtigt forvente at betale dyrt for blot 60 minutters musik, hvis der er tale om en musiker med et navn.
Hvis du vil have musik til festen i form af en playliste eller en DJ, kan du afsætte et beløb op til 8.000 kr. Det vil ofte række til at betale for en bryllups-DJ, der kommer og sætter skub i festen senere. Vælger du derimod en professionel musiker udefra eller et klassisk orkester, kan du nemt forvente at slippe med 10.000-20.000 kr.
Musik til maden: Musiker og klassisk musik
Lad os kigge lidt nærmere på musik til maden til et bryllup. Typisk vil et bryllup blive afholdt, så det er med en lækker aftensmenu, der nydes over flere timer og med festlige indslag undervejs. Her vælger mange at få en musiker, og her er det særligt klassisk musik til bryllup, der vinder frem.
Klassisk musik kommer i mange forklædninger og kan udføres af både én og flere personer. Typisk vil en enemand gøre brug af et flygel eller almindeligt klaver, hvorimod flere vil indgå i et samspil mellem strygere og klaver. Og klassisk musik kan noget helt særligt. Det kan være et godt valg under middagen, og det kan være mere end rigeligt med en musiker til dit bryllup, der kan spille klaver under middagen
Ved at vælge klassisk musik til dit bryllup kan du være sikker på, at den rigtige stemning bliver ramt. Her bør du undgå de mere melankolske numre, der nemt kan gå hen og blive en tung fornøjelse. I stedet skal du sørge for at gennemgå musikernes repertoire, så du ved, hvad du har i vente.
For at spare lidt på budgettet kan det være godt at finde en enkelt musiker til dit bryllup. Du kan med fordel undersøge muligheden for at få en konservatoriestuderende ud at spille eller spørge en i dit netværk, om de kunne have lyst.
Bryllupsmusik i kirken
Har I valgt en kirkelig vielse, er der noget helt unikt over selv at være med til at vælge bryllupsmusik i kirken. Der er tradition for, at organisten spiller en traditionel indgangsmarch, og hvor der efterfølgende vil være 3-4 salmer gennem vielsen. Allerede ved salmerne kan I selv bestemme, hvilke I gerne vil synge i løbet af vielsen.
Men det er ikke det eneste. For når det er jeres store dag, må I også vælge en anden form for musik i kirken, der vil fungere som et supplement til de valgte salmer. Det kan være et kor, akustisk musik eller en solosanger, der synger hele kirken op. Det kan med fordel være en del af den ene parts tale til den anden, hvor øjeblikket bliver gjort til noget helt særligt.
Derudover vil der være musik, når I forlader kirken. Her kan I også tale med organisten om at spille noget særligt, som I elsker. Det kan være en sang, der er jeres kendetegn, en sang, der minder jer om den første gang, I mødte hinanden eller noget tredje. Der er typisk mange forskellige muligheder for at få det på sin egen unikke måde.
Bryllupsmusik til receptionen
Efter selve vielsen vælger langt de fleste at afholde en reception. Her bliver der serveret lidt mad, nogle drikkevarer og somme tider også bryllupskage. Receptionen er ikke en del af bryllupsfesten, og derfor er det vigtigt at holde liv i både gæster og arrangement. Dermed er musikken også en vigtig del af selve receptionen.
Bryllupsmusik til en reception bør fungere som baggrundsmusik. Det kan nemt klares med en højtaler og en playliste, og her skal der være fokus på afdæmpede og hyggelige numre. Men vil du gerne gøre lidt ekstra ud af receptionen, der godt kan være en lang og tung fornøjelse, kan live-musik være en god mulighed. Det kan være en akustisk guitar, et moderne kor eller en pianist, hvis du er til det mere klassiske. Du bør altid bare huske på, at musikken skal gøre det hyggeligt og være med til at skabe en god atmosfære, hvor gæsterne kan snakke på kryds og tværs.
Jazzmusik eller anden live-musik til bryllup
Under selve bryllupsmiddagen bliver der ofte givet lidt ekstra for musikken. Her kan du vælge live-musik, jazzmusik eller andet som bryllupsmusik under maden. Med live-musik til dit bryllup gør det selve middagen til en helt særlig oplevelse. Det vil ikke kun byde på lækker mad og godt selskab, men også en følelse af en intim koncert, der spiller svagt i baggrunden.
Vælger du en musiker til dit bryllup, skal du være opmærksom på, at en solist hurtigt kan stjæle fokus, hvis der er tale om en dominerende stemme. Derfor skal programmet altid planlægges nøje med solister for at sikre, at musikken ikke dominerer maden.
Det kan ofte være en dyrere fornøjelse af få live-musik til et bryllup. Vil du gerne have fornemmelsen af lækker live-musik eller blød jazz, kan du altid gå på jagt efter en god playliste. Vores anbefaling er, at du ugerne forinden begynder at lave din helt egen playliste med alle dine favoritter. Du kan med fordel lave flere forskellige, så du nemt kan skifte mellem disse.
Hvis du gerne vil finde en live-musiker til dit bryllup, kommer det an på, om der er tale om en kendt musiker eller ej. Er der tale om en kendt af slagsen, kan det ofte være sværere at komme igennem. Her skal du have fat i deres agent og spørge til, om det er muligt at booke. Det bliver dog en meget dyr fornøjelse.
Er du derimod på udkig efter en musiker eller sanger, der blot er dygtig til det, personen gør, kan du igen gøre brug af netværket eller søge på konservatoriet. Her kan du ofte finde unge, talentfulde musikere og på den måde få en god aftale i hus til meget lavere pris.
Sæt skub i festen: Bryllups-DJ og bryllupsmusik-playliste
Efter maden tager festen på et tidspunkt en drejning for mange. For efter mange timer til bords vælger mange at sætte lidt mere skub i festen og åbne op for dansegulvet. Det betyder, at DJ-musik til festen er essentielt for at give gæsterne den bedste afslutning på en fantastisk aften. En bryllups-DJ kan være en hvilken som helst DJ, der har et stort bibliotek af den musik, du er vild med.
Med DJ-musik til festen kan du være helt sikker på, at gæsterne rykker mod dansegulvet. En DJ kan lege med alle de gode numre, I slipper for dårlige overgange mellem numrene, og det kan for mange live gamle teenageminder op, som I måske har haft sammen. Derfor er en DJ en fantastisk god investering til et bryllup, hvis du gerne vil sætte skub i et dansegulv.
Vil du gerne spare på musikken, kan en bryllups-playliste også gøre det fremragende som musik til festen. Her kan du igen med fordel bruge Spotify til at lave din egen liste eller finde en, der allerede er lavet. Her finder du playlister som:
- De bedste hits fra 80’erne
- Pop i dag
- 00’erne og 10’erne
- Bryllups-hits
Der er nok at vælge imellem, og når du vælger at være Premium-abonnent, slipper du helt for reklamer. Det er samtidig muligt at få numrene til at flyde sammen, så du slipper for stilhed mellem to numre. På den måde kan en playliste med festlig bryllupsmusik nemt udgøre det for en DJ, og det er en nem og yderst billig løsning.
Brug pengene på bryllupsmusik
Der er mange forskellige udgifter i forbindelse med et bryllup. For blot at nævne nogle få er nogle af de store poster:
- Mad og drikke
- Festlokaler
- Brudekjole og jakkesæt.
Derudover kommer musikken også, og den kan godt blive set som et frynsegode. Men spørger du os, bør du aldrig vælge musikken fra. Derimod bør den blive prioriteret højt, og opgaven kan løses på en nem og billig måde. Det er nemlig alt det, der er med til at sætte skub i en dag, som du aldrig vil glemme. Som videnskaben siger, er musik en biologisk del af mennesket, og det udløser automatisk dopamin. Og hvem bliver ikke glad af at danse lidt i de sene nattetimer, så festen bliver holdt i gang?
Smid musik ind i budgettet og se, hvor meget der er plads til. Det vigtigste er som sådan ikke, hvilken form for bryllupsmusik du vælger. Det vigtigste er, at du får musik eller en musiker til dit bryllup, der skaber en atmosfære og gør dig glad.